| Saftstation | Projekt modeljernbane | ||||
| Modeljernbane - Modeller - Bygninger - Saftstation | |||||
Horslunde Saftstation
Saftstationerne og sukkerproduktionen i Danmark. Samtidig med bygningen af Nakskov Sukkerfabrik i 1882 blev der bygget 5 saftstationer på Vestlolland og 1 saftstation lidt nærmere Midtlolland. Én af saftstationerne blev bygget i direkte tilknytning til sukkerfabrikken. I sydlig retning, ca. 8 km fra Nakskov, blev der placeret en saftstation i Majbølle og i sydøstlig retning blev der placeret en saftstation i Græshave, ca. 10 km fra Nakskov. Ca. 10 km i østlig retning, blev der placeret en saftstation i Vesterborg. Endnu en saftstation blev placeret ved landevejen midt i landsbyen Stokkemarke, ca. 14 km fra Nakskov. Den sjette saftstation blev placeret i Horslunde, ca. 12 km i nordlig retning fra Nakskov. Saftstationerne i Nakskov, Vesterborg, Græshave, Majbølle og Horslunde har i hele deres eksistens sendt saften til Nakskov Sukkerfabrik, da denne blev overtaget af De Danske Sukkerfabrikker i 1898. Ved roevognenes ankomst til saftstationerne blev de bruttovejet henholdsvis på vejerboden for landevejsroer og på vejerboden for roebanevognene. Efter endt aflæsning af roerne blev de tomme roevogne igen vejet således, at den leverede roemængde kunne fastlægges. En hel del år senere blev der under aflæsningen taget prøver af roelæssene. Prøverne blev vasket på stedet og rene roedele sendt til hovedfabrikkens roelaboratorium til analyse af sukkerprocenten. Til den maskinelle drift havde hver af de eksisterende saftstationer en kulfyret dampkedel der leverede damp til processen. Senere gik man over til oliefyret kedel. Dampkedlen blev brugt til almindelige opvarmningsformål og til en liggende stempeldampmaskine, der med en bred rem trak en lang, kraftig hovedaksel. Denne aksel var gennemgående i hele stationens længde og forsynet med mange remskiver. Samtlige maskiner, transportører, elevatorer og pumper blev ved remtræk, trukket af denne hovedaksel. I 1882 var Nakskov-fabrikkens samlede oparbejdning af roer til den første kampagne, inkl. saftstationerne planlagt til 400 tons i døgnet. Oparbejdningen på de enkelte saftstationer er ikke efterforsket, men det er skønnet, at hver saftstation gennemsnitlig har oparbejdet 50-60 tons roer om dagen. Til sammenligning havde Nakskov Sukkerfabrik i kampagnen 2004, ca. 122 år efter, en gennemsnitlig oparbejdning på 11739 tons roer pr døgn. En land-saftstations bygning var delt op i kedelhus, lokale for dampmaskinen, produktionshal, værksted, mandskabslokale og på enkelte saftstationer også en hestestald. Der var desuden indrettet vejerbod og en separat bygning til lederen af saftstationen samt kontorer. Hver land-saftstation blevet ledet af en stationsforvalter med hjælp af en bogholder og en altmuligmand. En håndværksuddannet maskinist tog sig af maskineriets drift, vedligeholdelser og reparationer med hjælp af en ufaglært, der også fungerede som fyrbøder. Ved eventuelle større havarier blev der tilkaldt assistance fra hovedfabrikken i Nakskov. I roekampagnerne blev der ansat ca. 70 arbejdere til treholdsdriften på hver saftstation. Men alting varer som bekendt ikke ved: De fire lollandske saftstationer blev alle nedlagt i løbet af halvtredserne. Græshave og Vesterborg lukkede i 1956, Majbølle i 1958, og Horslunde i 1959. Stokkemarke, der senere blev tilknyttet Maribo Sukkerfabrik, kørte sin sidste kampagne i 1959. I 1600-og 1700-tallet var Danmark blandt de store sukkerproducenter i Europa. Dengang hørte de Vestindiske øer (St. Croix, St. Jan og St. Thomas) ind under Danmark. Man pressede sukkersaften ud af sukkerrør og ikke roer og sendte den til Danmark, hvor den blev raffineret. Det første danske sukkerraffinaderi blev anlagt omkring år 1620 i København. I 1633 var det kun apotekere, der havde lov at sælge sukker eller sukkertoppe, da man mente, sukker var medicin. Først 50 år senere i 1683 fik materialister også lov at sælge det. I 1798 var der alene i København 18 raffinaderier, der sammenlagt beskæftigede over 500 medarbejdere. Under Napoleonskrigen (1803-1815) spærrede Napoleon for de oversøiske handelsveje, hvilket betød, at råsukkeret ikke kunne importeres med skib. I Europa begyndte man derfor at søge efter en erstatning for sukkerrør. Man fandt ud af, at det var muligt at udvinde sukker af sukkerroer. Sukkerindholdet i roerne var dog på det tidspunkt meget beskedent, hvilket betød, at sukkerpriserne steg. Da krigen var slut og franskmændene ikke længere blokerede handelsvejene, fik vi igen rørsukker. Dermed blev produktionen af roesukker overflødig. Det varede dog kun til slaveriet og dermed den billige arbejdskraft ophørte omkring 1850 - og rørsukkerprisen igen steg. Men på det tidspunkt havde man udviklet sukkerroen, så dens sukkerindhold var det samme som i sukkerrør. Et helt nyt kapitel af sukkerets historie i Europa kunne begynde. Over halvdelen af det sukker der i dag produceres verden over, stammer dog stadig fra sukkerrør. Modellen af Horslunde saftfabrik. 
Denne model af Horslunde Saftstation, år 1910, er blevet til uden brug af tegninger. Dette skyldes at roebanerne samt de tilhørende bygninger alle var privatejet og derfor er der stort set ingenting tilbage. Vi har forsøgt mange ting for at finde bare én tegning: Danmarks Sukkermuseum i Nakskov, Rigsarkivet, Erhvervsarkivet i Århus m.fl. uden held. Heldigvis fandtes der dog nogle fotografier af Horslunde Saftstation, og ud fra dem er bygningen blevet til. Saftstationen er lavet af en lille smule 2x2 mm trælister og ellers pap og papir. Ialt brug af arbejdstid på modellen: ca. 37 dage, da det var nødvendigt at lave tegninger selv.
Modellen bygget Thomas efter gamle foto. 
Hvis du vil vide, hvem vi er, kan du læse lidt her. |
Firmatype: Saftstation
Ejer: Det økologiske gartneri "Saften" Beliggenhed: Horslunde på Lolland Bygningen opført: 1882 Forvalterboligen 
Det var dengang - Sakskøbing Sukkerfabrik | ||||