| Valby Station | Projekt modeljernbane | ||||
| Modeljernbane - Modeller - Bygninger - Valby station | |||||
Waldby Station
Valby Station ligger i den Københavnske bydel Valby. Den åbnede i 1847, da jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev åbnet, og skulle i første række tjene de mange titusinde passagerer der forventedes at ville besøge Frederiksberg Have og de mange spisesteder omkring Pile Alle. Imidlertid foretrak de fleste at gå eller tage hesteomnibus så stationen blev meget lidt brugt. I forbindelse med bygningen af Københavns anden banegård blev jernbanelinien omlagt 1864 og stationen stod så uden spor. Den blev i tiden derefter brugt blandt andet som posthus og i en tid som husvildebarak. Bygningen, der til sidst var i en elendig tilstand, blev nedrevet omkring 1900. Det har trods intensiv søgning ikke været muligt at finde tegninger eller lignende, så modellen er bygget af Niels efter gamle stik og et par gamle fotos.
Hvis du vil vide, hvem vi er, kan du læse lidt her. |
Bygningen: Valby Station
Beliggenhed: Gl. Jernbanevej nr.33 Opført 1847 Overgået til andet brug 1864 Brugt blandt andet som posthus og til sidst som husvildebarak Nedrevet omkring 1900
Waldby er den gamle stavemåde, som er brugt på kortet fra 1846 over Københave - Roskilde jernbane, som findes på Rigsarkivet. Valdby er en senere stavemåde, fundet på flere kort fra slutningen af 1800-tallet. Valby er den nutidige stavemåde. |
||||