Cykelsamlingen på Danmarks tekniske Museum består af omkring 125 køretøjer.
Dette indbefatter et-, to- og trehjulede cykler for voksne og børn, restaurerede såvel som urestaurerede.
Herudover naturligvis tilbehør af forskellig slags, lygter, pumper, lappegrejer, låse, anhængere m.m.
samt et helt cykelsmed-interieur.
Det skal dog bemærkes, at kun en del af samlingen er udstillet.

Samlingen er ganske repræsentativ for cyklismens udvikling i Danmark og giver et godt indtryk af
både hverdagscyklismen og de mere kuriøse cyklende indslag.

Allertidligst i cykelhistorien møder vi Denis Johnsons Hobby Horse fra 1819, en engelsk variant af
tyskeren Karl Drais' løbemaskine.
Senere i århundredet sætter Michaux og Lallement pedaler på forhjulet, og dette kulminerer med
1880'ernes "væltepeter" med det lille baghjul og meget store forhjul.

Fra 1890'erne vinder den såkaldte "sikkerhedscykel" frem og med de lige store hjul samt kædetræk
har cyklen fundet sin endelige form, selvom der fortsat eksperimenteres med forskellige steltyper.

Luftgummiringen og friløbsnavet slår igennem og fra omkring år 1900 ændres der stort set ikke på
cyklens grundform.

I 1930'erne dukker den tilbagelænede sofa-cykel op, og Longjohn varecyklen vinder indpas som et udpræget dansk fænomen.

Besættelsestidens materialemangel sætter sit præg på cyklerne. Dæk af celluld og kædeskærme af lakeret pap samt hvidmalede bagskærme sætter sit karakteristiske præg på denne periodes cykler.
Først i løbet af 1960'erne begynder cyklen igen at udvikle sig. Den såkaldte minicykel dukker op, cykelfarven er ikke mere kun sort eller mørkegrøn og cykler til børn produceres i stort tal, hvor
der tidligere var tale om ombyggede voksencykler.

I 1980'erne eksperimenteredes med alternative materialer, hvad der bl.a. resulterede i en svensk
plastcykel, der dog ikke blev nogen succes.

Blandt de mere usædvanlige cykler på museet kan bl.a. nævnes den første danskbyggede tricykel fra 1867, fremstillet helt i træ af P. Th. Petersen, Middelfart. En ethjulet monocykel fra ca. 1930, hvor køreren sidder inde i hjulet samt en cykel med meder til kørsel på is.

Karbidlygten anvendtes langt op i 1900-tallet. Lygten fungerer ved, at der fyldes i beholderen for neden og vand for oven. Vandet ledes drypvis ned i karbiden, som derefter udvikler acetylengas, der så kan afbrændes i lampehuset.

   
Hobby Horsen havde ingen pedaler. Man sparkede sig frem.

Inspireret af en rejse til Paris byggede P. Th. Petersen i 1887 dette køretøj.

Den lave safety-cykel blev i begyndelsen, i 1890'erne, kørt af ældre og satte folk, men den slog snart væltepeteren ud.

 
Long-John cyklen udvikledes fra starten af 1930'erne og blev hurtigt et kendt indslag i bytraffiken.

 
Plastcykler som denne svenske model er ikke blevet nogen succes. Billedet er fra en Itera Cykeln brochure.